I slutningen af 60'erne spekulerede Charles Berner, amerikansk psykoterapeut og især forsker, alvorligt over grundene til, at mange mennesker havde fornemmelsen af manglende fremgang i deres psykoterapi.
Selvom der var kommet reel lettelse af dette arbejde med dem selv, virkede det som om, at noget fastholdte dem på niveauet med problemer uden virkelig at frigøre dem.
Så opdagede han en fælles faktor: de var uvidende om, hvem de virkelig var.
Derefter brugte han al sin tid på at finde en måde, hvorpå han effiktivt kunne hjælpe dem med at komme i kontakt med deres dybeste identitet, deres essentielle natur.
En dag, mens hans tanker var på dette emne, blev det tydeligt for ham: hvorfor ikke bruge forfædrenes kontemplative spørgsmål ”Hvem er jeg?” i kombination med en 2 og 2 (dyade) kommunikationsteknik, som han allerede benyttede i terapigrupper?
Senere fik han den geniale ide at bruge den traditionelle model af zen-sessioner til at strukturere helheden.
Således blev Intensive Seminar født.